Kæledyr

Laboratorieprøver

Laboratorieprøver er ofte et vigtigt og nødvendigt redskab i diagnostikken af medicinske sygdomme. På Toftbo Dyreklinik kan vi udtage blod- og vævsprøver samt foretage urin- og fæcesundersøgelser med henblik på at påvise bakterielle og parasitære infektioner.

Vi samarbejder også med et eksterne laboratorier.

Har dit kæledyr brug for…

Et udvidet sundhedstjek

For at kunne stille en diagnose, kan det være nødvendigt i udredningen at udtage blodprøver, urinprøve og/eller afføringsprøver. Disse prøver kan eksempelvis give et billede af, hvordan kæledyrets generelle status er, hvordan organerne fungerer, om der er tale om infektion eller om dit kæledyr lider af en bestemt sygdom.

Når man udtager en blodprøve, vil det som regel være fra en vene i et af forbenene. Oftest vil der være behov for at barbere et lille område, så man tydeligt kan se venen. Når blodprøven er taget, får dit kæledyr et lille plaster på, som du kan fjerne efter kort tid.

Er du i tvivl…

Du er altid velkommen

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvilke laboratorieprøver, der kan være relevante for dit kæledyr, er du velkommen til at ringe eller skrive. Du kan også altid bestille tid til et udvidet sundhedstjek.